Format: Fotopositiv (avfotografert avisside) Dato / Date: 6 November 1888 Fotograf / Photographer: Ukjent Sted / Place: Torvet, Trondheim

Wikipedia: Dagsposten

Nasjonalbiblioteket: Søk i aviser

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: TOR.h49.b04.F28900

En mærkelig Sag

For en Maaneds Tid siden, Lørdag den 6te Oktober ved 6-Tiden om Morgenen, fandtes en Pige bevidstløs liggende på Torvet her i Byen. En Mand fra Brandvagten fandt hende mellem Svaneapotekets Hjørne og Hestevandingen, liggende på Stenene med Armen under Hodet, Klæderne omhyggelig ordnet og Skjørterne trukket ned over Fødderne. Hun var ganske ung og saa ud som død; han tog og ruskede i hende, men hun rørte ikke et Lem. Efter den Maade, hvorpaa hun laa, og da Klæderne var saa vel ordnet, tænkte Manden, som fandt hende, straks, at hun ikke kunde være faldt slig af sig selv, men maatte være henlagt der af andre.

Han meldte Sagen paa Politikammeret, og Politiet tog sig af hende. Hun blev transporteret op i Fyldearresten i Munkegaden for at sove Rusen ud.

Imidlertid var det nok her gjort saa hyggeligt for hende, at hun slet ikke vilde vaagne. Hun sov og sov, og ikke var det muligt at faa Liv i Hende; man tog i hende og ruskede i hende, men hun rørte sig ikke. Man fandt det paafaldende, og Politimesteren i egen Person kom op for at se til hende.

Politimesteren talte ogsaa om at sende Bud paa Politilægen, Hr. Stadsfysikus Bryn; men det blev ikke noget af det, og da Pigen ud paa Formiddagen vaagnede et Øieblik saa vidt, at hun kunde fortælle, at hun om Aftenen havde været inde paa Apoteket og der faat noget at drikke, hvorefter hun havde tabt Bevidstheden, da slog Politiet sig tilro og lod Pigebarnet sove videre. Ved 4-Tiden om Eftermiddagen vaagnede hun endelig.

Paa Politikamret fik man hendes nærmere Forklaring. Om Aftenen, da hun skulde gaa til sit Hjem, var hun udenfor Svaneapoteket blit tiltalt af en Mandsperson, som bad hende komme ind paa Apoteket; der var en Dame, som vilde tale med hende, sa han. Hun kjendte ingen Dame der, og negtede at gaa ind; men den tjenstvillige Mandsperson vedblev med sit, at der var en Dame, som absolut skulde tale med hende, og da Pigen kjendte lidt til en af Tjenestepigerne i Gaarden og tænkte sig Muligheden af, at det var Damen, var hun enfoldig nok til at gaa med. Mandspersonen ringte paa Apotekerklokken, og der blev lukket op; kommen ind her, blev Pigen ført gjennem Apoteket ind i et Sideværelse. Hun vilde gaa ud igjen, men fik ikke Lov. Hun blev budt noget at drikke, som hun antog var Konjak og Vand; hun vilde ikke, men blev nødet til at drikke. Der blev skjænket i hendes Glas en Gang til, og hun drak ogsaa det. Fra da af ved hun ikke mere; hun ved intet af sig og var aldeles bevidstløs helt indtil hun vaagnede den næste Dags Eftermiddag i Fængslet ved 4-Tiden. Hun kjendte ingen af dem ved Navn, som var tilstede i Apoteket; men hun skulde kjende dem igjen, naar hun fik se dem.

Pigen er bare et Barn; ikke fuldt 15 Aar gammel; konfirmeret nu ihøst.

Den, som havde Vagt paa Apoteket, blev indkaldt paa Politikammeret, og Pigen kjendte ham straks igjen, - det var ham, som havde lukket dem ind i Apoteket. Men han negtede, at der havde været nogen Pige inde paa Apoteket om Aftenen.

Pigen vedblev sit og beskrev nøiagtig og korrekt, hvorledes alt saa ud i det Værelse, hun var ført ind i, og da ogsaa en Konstabel havde set en Mandsperson gaa med en Pige ind i Apoteket om Aftenen, erkjendte den vagthavende, at Pigen virkelig havde været der.

Den vagthavende forklarede, at det var en af hans Venner, en Løitnant, som havde ringt paa og ført Pigen ind i Apoteket - tiltrods for den vagthavendes bestemte Protest. Løitnanten havde ogsaa omtrent tat sig tilrette i den Vagthavendes Værelse og skjænket Pigen to store Glas med Konjak og Vand, og havde overfor den vagthavendes Indvendinger spurt, om den vagthavende ikke vidste, hvorledes man skal behandle unge Fruentimmer. Der var ogsaa en anden Mand tilstede i Værelset, som ligeledes protesterede mod den lystige Løitnants Optræden; men denne Tredjemand forlod snart efter Apoteket i Indignation over, hvad der foregik. Omsider lykkedes det den vagthavende at faa Løitnanten til at fjerne sig med Pigen, men det viste sig da, siger den vagthavende, at Pigen var blet saa drukken, at baade han og Løitnanten maatte støtte hende ut. Kl. var da antagelig 1 ½ , Gadelykterne slukket og det var bækmørkt. Hvad der senere foregik, ved den vagthavende intet om.

Dette er den vagthavendes Forklaring, og han har fra sin Ven Løitnanten, der var reist fra Byen, indhentet og forevist for Politimesteren en skriftlig Erklæring, der bekræfter Rigtigheden af den afgivne Forklaring. Løitnanten lægger til, at da Pigen kom ud paa Gaden igjen, blev hun saa høirøstet, at han var bange for, at hun skulde kompromitere ham, og derfor gik han fra hende.

Politimesteren fandt efter dette intet videre at kunne gjøre ved Sagen. Dog bad han den vagthavende opbevare Løitnantens Erklæring, da der muligens kunde bli Brug for den senere.

Pigens Tante, hos hvem Pigen dengang boede, har indhentet skriftlig Klage til Politimesteren over den Medfart, som Pigen har vært udsat for. Tanten finder det umuligt, at Pigen kunde kommet i den Tilstand, hvori hun kom, dersom der ikke havde vært andet end Konjak og Vand i de to Glas hun drak. I ethvert Fald antar hun, at vedkommendes Fremfærd mod det umyndige Barn ikke kan være tilladeligt, og anmoder Politimesteren om retslig Foranstaltning i Sagens Anledning. Hun legger til, at paa Grund af Pigens bevidstløse Tilstand kan hun ingen Forklaring give, ”om hun ved Leiligheden led nogen Overlast eller ei”.

Politimesteren fandt fremdeles intet at kunne foreta i Sagen. Han har forsynet den skriftlige Klage med saadan Paategning:

”Henlægges efterat..... (Tantens Navn) er underrettet om, at Sagen, da der ikke foreligger noget Bevis for, at nogen Forbrydelse er begaaet, ikke giver Anledning til nogen Forføining fra Politikammerets Side".

Senere har Pigens Moder, der længe var uvidende om den hele Tildragelse, mundtlig henvendt sig til Politimesteren og forlangt, at Sagen skulde forfølges. Politimesteren fandt fremdeles intet at kunne gjøre. Efter Moderens Sigende skal Politimesteren ha afvist hende temmelig barskt. Han havde gjort, hvad gjøres kunde og desuden var Angjældende reist fra Byen! Det Svar maatte ta sig underlig ud for hende, som var det mishandlede Barns Moder.

Den Pige, det her gjælder, er en simpel Pige, Datter af uanseelige Forældre, og hendes Kavallerer tilhører de bedre stillede Klasser; den antagelig rette angjældende er Officer. Men lad os tænke Tilfældet anderledes: Sæt, at en Grosserers eller en Embedsmands Datter, en nykonfirmeret Frøken paa 14 - 15 Aar en Morgen var funden bevistløs liggende paa Gaden, og det oplystes, at en "Slusk" havde narret og tvunget hende ind i en Sjappe og i Selskab med andre "Slusker" havde nødet hende til at drikke noget, hvoraf hun tabte Bevidstheden og intet vidste af, hvad der var foregaat med hende i Løbet af hele Natten - hun blev fundet i hjælpeløs Tilstand forladt en Høstnat ved Hestevandingen paa Torvet. Mon Politimesteren da havde henlagt Sagen efter en saa ufulstændig og mangelfuld Behandling som nu? Mon ikke Politimæsterens Øine da var blet opladt? Mon ikke Politimesteren da havde fundet baade Lovhjemmel og Skarpsindighed nok til ganske anderledes grundige og omfattende Undersøgelser end nu? Mon ikke Himmel og Jord var blet sat i Bevægelse for at faa Straf over de skyldige?

For det første burde Politimesteren straks ha tilkaldt Politilægen, da Politimesteren selv fandt Sagen paafaldende og betænkelig. Ved en Lægeundersøgelse vilde det vel kunnet konstateres, om der forelaa nogen Sædelighedsforbrydelse eller ikke. Og dernæst vilde det utvilsomt blevet konstateret, om Pigen var kommen i den langvarige Bevidstløshed ved Alkohol eller muligens ved andre Bedøvelsesmidler. Efterat Pigen havde forklaret, at hun havde været paa Apoteket om Aftenen og der faat noget at drikke, hvoraf hun tabte Bevidstheden, var der saa meget større Grund til Lægeundersøgelse.

I en Skrivelse til os har Politimesteren anført, at der ikke var nogen Opfordring til at lade Pigen undersøge ved Læge, "idet der dengang ikke var fremkommet nogen Klage og Paatalen af Forbrydelse mod Kriminallovens Kap. 18 § 2, som maatte være det Lovsted, der i Tilfælde skulde komme til Anvendelse, ifl. Kriminallovens Kap. 27 § 3 er privat-offentlig." Men for det første: hvem skulde dengang indgivet Klage - den bevidstløse Pige? For det andet kunde Politimesteren jo slet ikke vide hvad Slags Forbrydelse der forelaa; det kunde jo været Mordforsøg og Pigen kunde jo været afgaaet ved Døden mellem Politiets Hænder. Og for det tredie er Pigen under 15 Aar, og som bekjendt er Sædelighedsforbrydelse mod Kvinder under 15 Aar noget, som det offentlige ubetinget skal ta sig af, uden Hensyn til, om der kommer privat Klage eller ikke. Politimesteren vidste maaske ikke dengang at Pigen var under 15 Aar; men hvorledes vidste han, at hun var over 15 Aar?

Dernæst er det uforsvarligt, at Politimesteren har henlagt Sagen uden at afhøre alle Vedkommende. Han har henlagt Klagen, "da der ikke foreligger noget Bevis for, at nogen Forbrydelse er begaaet", siger han, men Politimesteren har intet gjort for at skaffe Bevis, og det havde været hans Pligt. Politimesteren har ikke engang gjort saa meget som at afhøre den Mand, Løitnanten, som efter sin egen Erklæring tar skylden paa sig. Heller ikke har Politimesteren afhørt den tredie Mand, som var tilstede i Apotheket ved Anledningen.

Kan det virkelig gaa an, at Politiet opfatter sin Opgave, at komme paa Spor efter Forbrydelser, paa den Maade?

Det er bekjendt nok, hvor nidkjær vor Politimester er, naar det gjælder Billeder, som udhænges i Butikvinduer. Han har skredet ind mot mod Billeder, der knapt er saa blottede som anstændige Damer paa Bal, og han har skredet ind mod et Billede af to badende Børn. Men nu, naar det er Spørgsmaal om en Sædelighedsforbrydelse af den mest oprørende Beskaffenhed, nu henlægges Sagen uden nævneværdig Undersøgelse.

I og for sig er der liden Sandsynlighed for, at Pigen, sterk og kraftig som hun var, skulde kommet i Bevistløshed, der varede i fjorten Timer, om hun havde drukket to Glas, der ikke indeholdt andet end Konjak og Vand.

Men selv om der kun er anvendt Alkohol, saa forstaar dog enhver, at en lystig Løitnant, der taler med Frækhed om, hvorledes man skal behandle unge Fruentimmer, ikke narrer og tvinger en ung Pige fra Gaden ind og nøder hende til at drikke, uden at han har sine Hensigter. Og hvad Slags Bedøvelsesmidler der bruges, blir det samme.

Det bør ogsaa mærkes, at Pigen fandtes i en saadan Stilling og med sine Klæder saaledes ordnet, at hun neppe kan være faldt af sig selv; men antagelig henlagt af en anden.

Og endelig har Pigens Moder oplyst for os, at Pigen, som før var livlig, stærk og kraftig, efter Tildragelsen har skrantet. Hun har jævnlig havt ondt i Hodet, været døsig og klager over, at hun fryser. Hendes Moder siger, at Pigen er helt forandret, Moderen kjender hende neppe igjen.

Her foreligger saa stor Sandsynlighed for en af de skjændigste og farligste Forbrydelser, som overhoved kan begaaes, at Sagen maa forfølges videre.

Specielt har Sagen en Rækkevidde i social og sædelig Henseende, som gjør, at den ikke kan tillades neddysset.

Det er os bekjendt, at Klage vil bli indleveret til Stiftamtmanden fra Pigens Forældre, og vi er vis paa, at den gamle Stiftamtmand, som har alles Agtelse, vil ta sig med Kraft af denne alvorlige Sag.