Format: Objekt / Medalje Dato / Date: Ukjent Fotograf / Photographer: S. Aarsbog Sted / Place: Trondheim, Trøndelag

Wikipedia: <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Medalje" rel="noreferrer nofollow">Medalje</a>

Wikipedia: <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Dyrevern" rel="noreferrer nofollow">Dyrevern</a>

Digitalt Museum: <a href="https://digitaltmuseum.no/011012876547/diplom-fra-foreningen-til-dyrenes-beskyttelse-i-trondhjem-og-omegn-tegnet" rel="noreferrer nofollow">Diplom fra Foreningen til Dyrenes beskyttelse i Trondhjem og Omegn</a> (1916)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H30.B01 (løse gjenstander)

<a href="https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digavis_trondhjemsadresseavis_null_null_19240225_158_46_1" rel="noreferrer nofollow">Trondhjems Adresseavis mandag 25. februar 1924 s. 4:</a>

Foreningen til dyrenes beskyttelse i Trondhjem feirer 40 aars-jubilæum.

Foreningen til dyrenes beskyttelse i Trondhjem har den 26de februar bestaat i 40 aar. Det var herrerne kjøbmand Olaus Jensen, pastor Ebbesen, kjøbmand H. Spørck, farver Brænne og politimester Berner som indbød til dannelse av en dyrebeskyttelsesforening, og det konstituerende møte fandt da sted 26. februar 1884 i «Koncertsalen», den nuværende teaterfoyer. Møtet blev ledet av politimester Berner, og pastor Ebbesen holdt det indledende foredrag. Foreningens første formand var politimester Berner, og det øvrige styre bestod av løitnant A. Spørck (viceformand), vognmand Kolberg, doktor Sand, slagter E. Aas, farver Brænne og kjøbmand H. Spørck. Foreningens love blev stadfæstet av kongen i statsraad 31te oktober 1884.

Av de opgaver foreningen har tat sig av, maa først og fremst nævnes slagtningen. For 40 aar siden foregik denne i de trønderske bygder endda ofte paa gammelt hedensk vis. Nu forekommer det næsten ikke at blodavtapning sker uten at dyret først er dræpt eller bedøvet ved skud eller slag. Omtrent 640 skudmasker og henimot 200 slagapparater for mindre dyr har foreningen delt ut gratis, mesteparten inden de trønderske bygder; men et betydelig antal er ogsaa gaat til Møre fylke samt til Nordland og Finmark.

Præmie for god behandling av husdyr er i de 40 aar tildelt 316 personer.

Paa kreaturtransporten med dampskib og jernbane har foreningen ofret meget arbeide. Et resultat av dette arbeide er at slagtermester Martin Lie´s indbindingsanordning for kreaturer under jernbanetransport nu er godkjendt og tat i bruk ved statsbanerne. Denne indbindingsmaate tillater dyret større frihet under transporten, likesom vanding og foring underveis lettere lar sig praktisere. Det er nu tanken at prøve at faa denne bindingsmaate tat i bruk ogsaa paa dampskibe som driver kvægtransport.

Kreaturer som tidligere blev sendt til Trondhjem med dampskib, blev ofte staaende ute i timevis nede paa Bratøren, mange gange i kulde og snefok. For at raade bot paa dette lot foreningen i 1899 bygge et fjøs, hvor dyrene midlertidig kunde underbringes. Fjøset som senere blev utvidet, gjorde gjennem 20 aar god nytte, til det omsider blev overflødig, da slagtehusets fjøs blev færdig.

Foreningen har søkt at ta sig av behandlingen av levende fisk i Ravnkloa og andre utsalgssteder; men noget tilfredsstillende resultat er ikke opnaadd. Det gaar desværre ikke an at negte at der forekommer adskillig dyreplageri i forbindelse med fiskhandelen. Paa dette omraade er det vanskelig at faa nogen avgjort bedring før husmødrene lærer at forstaa at slagtet fisk er langt bedre og sundere end den levende fisk som ligger og pines paa et fiskebret eller i en balje med skiddent vand.

I 1893 oprettedes den til foreningen knyttede barneavdeling. Indtegningen foregår gjennem skolerne som velvillig og forstaaelsesfuldt har paatat sig det pædagogiske arbeide som maa til om foranstaltningen skal gavne noget. Ved utdeling av passende literatur gjennem skolestyrene har foreningen søkt at komme i rapport med den opvoksende slegt ogsaa i landdistriktene.

I 1910 ansatte foreningen en tilsynsmand som blandt andet skulde ta sig av behandlingen av hestene, kreaturtransporten og handelen med levende fisk og levende fjærkræ. Senere fandt man det paakrævet at ha to tilsynsmænd. De nu ansatte er konstabler ved Trondhjems politikorps og har ogsaa politimyndighet i Uttrøndelagens politidistrikt, naar det gjælder dyrplagerisaker.

I 1918 rettet foreningen en henstilling til kommunerne i Trøndelagen om at oprette kommunale dyrevern. 56 kommuner efterkom henstillingen.

Økonomisk støtte har foreningen mottat fra flere hold, saaledes fra Trondhjems brændevinssamlag, Trondhjems sparebank, i de sidste aar ogsaa fra Trondhjems kommune. Endel testamentariske gaver er gjennem aarene tilfaldt foreningen, saa dens legatmidler og faste fond nu utgjør vel 9000 kroner.

Følgende 37 av de ca. 90 kommuner i Trøndelagen har ydet foreningen bidrag: 45 kroner: Singsaa. 30 kroner: Støren. 20 kroner: Melhus, Buvik, Meldal, Verdal, Høilandet i Namdalen, Agdenes. Desuten Tjeldsund i Nordre Salten. 10 kroner: Skogn, Bynesset, Bjugn, Hegra, Holtålen, Jøssund, Malvik, Nærøy, Opdal, Soknedal, Strinda, Selbu, Ørlandet, Stjørdal, Orkedal, Meråker, Børsa, Ogndal, Stjørna, Hemne, Fosnes, Snåsa, Egge, Stod, Aalen, Laanke, Flatanger, Kolvereid og Gjeitastrand. -

Om ogsaa de andre kommunerne skulde finde paa at yde foreningen et bidrag, vilde det komme vel med, da arbeidet ofte hemmes paa grund av mangel paa midler.