Format: Dokument Dato / Date: 1944 (London)

Wikipedia: Johan Nordahl Brun Grieg (1902 - 1943)

Nasjonalbiblioteket: Frihet og liv er ett

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H42.B53 - Privatarkiv etter Trygve B. Gjervan (1918 - 2004)

Fra boksamler Steffen Lauge Pedersen i Danmark har vi mottatt nedenfor følgende erindring om en liten og kanskje litt uvanlig bok i hans far Harald Pedersens (1897 - 1968) samling. Samme bok har vi også i Byarkivets samlinger. Boken er skrevet av Nordahl Grieg og er trykket på sigarettpapir; boken ble droppet over Norge av engelskmennene under krigen. Lauge Pedersen forteller at familien feiret julen i Kongsberg i 1945. [S.A.].

Den norske forfatter, Johan Nordahl Brun Grieg (1902-1943)

Han var en respekteret forfatter, som havde skrevet socialt engagerede bøger omkring den spanske borgerkrig i 1937 og også på grundlag af et ophold i Moskva i 1932 -1934, hvor han desværre lod sig besnakke af den primitive russiske propaganda til at tro, at de såkaldte udrensningsprocesser i trediverne udsprang af en nødvendig retshåndhævelse for at sikre socialismen og arbejder-klassen imod de klasse-fjendske forræderes djævelske rænker.

Kort sagt, Nordahl Grieg var overbevist kommunist, der som så mange andre var forblændede af deres egen “stormands-galskab”, som min far kaldte det.

Grieg var flygtet til England under anden verdenskrig, hvor han gennemgik militær-uddannelse og blev udnævnt til kaptajn. Han fungerede imidlertid som journalist og propagandist i BBC.

Han omkom, da han som passager og korrespondent natten mellem den 2. og 3. december 1943 opholdt sig i et engelsk bombefly, som blev skudt ned over Berlin. Englænderne betragtede ham som så væsentlig en person, at de lod fremstille en bog i miniformat, trykt på cigaretpapir – den er på 80 sider og vejer 16 g. Denne bog, som rummer Grieg’s sange, digte og taler fra besættelsestiden, kastede de ned over Norge. [Min far] HP lod sit eksemplar indbinde/indlægge i et smukt, blåt Juul-Lassen halvbind.

Grieg bebrejdede – og med rette – demokratierne i Europa, at de ikke elskede friheden så højt, at de i tide skred ind overfor Hitler-Tyskland. Bogen hedder FRIHET OG LIV ER ETT.

Kort tid herefter udkom i februar måned 1944 i Reykjavik bogen FRIHETEN, ligeledes trykt på ganske tyndt papir, indeholdende for en dels vedkommende de samme digte/sange, som var indeholdt i Frihet og Liv er ett. Tonen er nænsom og resigneret i forhold til Danmark og Sverige, hvor Danmark måtte give op med Dybbøl brændende i baghovedet, og Sverige med de tyske transit-troppetransporter, som måtte svide en nationalt engageret digter som Grieg dybt i sjælen:

Om venlighet strømmer mot deg, tenker du kanskje kort, at selv får du hjertelaget, men fienden troppetransport. Hvis volden får gjøre et sjakk-trekk, flyttes din sak, som en brikke. Men makt til å rokke ditt indre har de allikevel ikke!

[Min far] HP lod bogen indbinde i et af Axel Knudsens smukkeste papirbind, gråblåt med guldbort langs for- og bagperm. Af et indlagt kort fra bogbinderen fremgår det, at han har måttet lægge bindet i pres i 8 måneder, fordi papiret ikke tålte vand og let blev krøllet. Jo, HP skønnede i høj grad på disse to bøger, men han var på den anden side helt bevidst om Nordahl Grieg’s svaghed i sine analyser af de forhold, han på grundlag af sine udenlandsrejser udmøntede i angreb på det såkaldte kapitalistiske system, i Norge og i Vesten i øvrigt.

Han havde udviklet sig til en naiv agitator, og med udgangspunkt i artikler i tidsskriftet «Vejen Frem» (1936-37), hvor han forbeholdsløst støttede Josef Stalins forbryderiske udrensninger af sine reelle og selvopfundne fjender, var han i sine seneste år før 2. Verdenskrig brød ud reelt blevet overbevist kommunist. Dette gav efter krigen nordmændene problemer med at forene dette med hans utvivlsomme fædrelandskærlighed og humane grund-holdninger.

Uden at dette skal være en begavet litteraturhistorisk sammenligning, kan man vel sammenholde Nordahl Griegs og Knut Hamsuns politiske naivisme med Kaj Munks mere helstøbte ideologi (efter at sidstnævnte havde lagt sin stormands-forgabelse bag sig !). Som ungt menneske, mens begreberne var ved at fæstne sig, spurgte jeg, fortæller man, min far, hvad kommunisme var for noget. [Min far] HP forsøgte at forklare mig det, og min reaktion skal have været: Jamen far, hvorfor er ikke alle mennesker kommunister ?